Mangler jeg hjælp fra en professionel?

Skal jeg gå til psykolog?

 

Jeg er fornyligt igen blevet mødt med spørgsmålet om et problem er stort nok til behandling.

 

Det gør jeg ofte.

 

Møder folk, som er lidt i tvivl, om de skal kontakte en psykolog. Og problemet nu også bliver taget alvorligt. Om det er pengene værd. Hvad siger det om mig, hvis jeg går til psykolog. Hvad vil vennerne synes. Virker det?

 

Der er mange spørgsmål, og det er alle væsentlige spørgsmål.

For hvis de popper op i dine tanker, er det væsentlige spørgsmål for dig.

 

Derfor kan det siges kort, at dit problem er stort nok, når du bruger tid på at spekulere på, om det er stort nok.

For så er der allerede en stor del af dine tanker og din energi, der bruges på at kredse om emnet. Hvis du går og spekulere på et eller andet, så tager det din glæde væk og dræner dig for energi.

Hvad vil det sige, at gå til psykolog?

 

Tja, nogen vil sige, det er ligesom at snakke med den bedste veninde. Andre vil sige, at det netop er bedre end at tale med en ven eller veninde, fordi de ikke skal socialisere med mig efterfølgende.

 

Nogen vil sige, at det er hårdt arbejde. Andre igen vil sige, at det er en fornøjelse at få et rum, hvor de kan fordybe sig.

De børn og voksne, der kommer hos mig, giver udtryk for, at det er trygt og givende.

At det giver en kærkommen forandring i deres liv.

 

At det at sidde og snakke med mig, som ikke kender dem fra deres hverdag, gør, at de kan være ærlige på en ny måde omkring deres udfordringer.

 

Der er ikke noget, de skal leve op til.

 

De skal bare sidde i min sofa og mærke, hvordan de har det.

Sådan virkelig har det helt inde, hvor rigtig larmer og gør ondt.

Det er derinde, der er grobund for forandring.

Jeg har ingen krav eller forventninger til, hvordan du skal være, når du kommer til mig.

 

Vi sætter os stille og roligt ned og taler om dig og din hverdag, og hvor du har brug for forandring.

 

Vi taler om det du har lyst til at tale om.

Og jeg stiller nogle spørgsmål, som får dig til at se tingene fra en ny vinkel og ændre dit perspektiv på din situation.

 

Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.

 

Send mig en mail her eller giv mig et kald på 61 60 39 76.

Så finder vi en tid, der passer ind i dit program.

 

Mange hilsner Maiken