Online terapi

Online terapi

Vi kan lave alle slags samtaler online.

Let, simpelt og lige til at gå til for alle.

Du skal ikke vide noget særligt om teknik og it.

Du skal bare klikke på det tilsendte link (whereby.com/maikenlund) for at komme ind i mit private virtuelle venteværelse. Så lukker jeg dig ind, når du har din tid.

Meget nemt for alle.

 

Online samtaler giver dig mulighed for:

  • at sidde hjemme hos dig selv, hvor du er allermest tryg.
  • at undgå køretiden.
  • at have en terapi samtale midt på dagen uafhængigt af, hvor du arbejder og bor.
  • at vælge lige den psykolog, du har det bedst med, uden tanke på geografi.
  • at afholde samtalen på trods af let sygdom.
  • at undgå risiko for smittespredning.

Jeg afholder mine online samtaler i programmet whereby.com.

Her har jeg et privat “lokale”, hvor vi kan mødes og ingen kan lytte med.
Ingen andre kan komme ind i rummet uden min tilladelse.

Samtalen bliver ikke optaget eller gemt på nogen måde.
Whereby lever op til Datatilsynets anbefalinger om sikkerhed og fortrolighed.

Undersøgelser viser, at e-terapi, altså terapisamtaler på video virker lige så godt som terapisamtaler, hvor man sidder i samme rum.
At lave samtaler online med whereby virker helt fantastisk!

Alle mine klienter siger god for konceptet.

 

For at sikre den optimale oplevelse af terapien online, er der nogle ting, du kan være opmærksom på.

Teknisk:

  • Brug hellere en ps end en tablet, da den har en større skærm.
  • Sørg for strømforsyning til din computer.
  • Stil din pc på en stabil flade, så du ikke “flyver rundt” under samtalen.
  • Vip din skærm, så dit ansigt er placeret tættest muligt mod toppen i billedet. Det giver en øget følelse af direkte øjenkontakt mellem os.
  • Tjek, at du har god belysning, der hverken giver for mange skygger eller skærer i øjnene.
  • Sluk alle notifikationer på din pc, mens vi snakker sammen.
  • Sæt mobilen på flytilstand, når vi har fået kontakt på whereby.

 

Mentalt:

En terapeutisk samtale kræver din fulde opmærksomhed. Så sæt dig et SKØNT STED UDEN FORSTYRRELSER fra børn, hunde, ringklokker, mobiler, opvaskemaskiner mm.

Gør dig indstillet på at skulle tale om noget, der kan være svært. Det vil sige, giv dig selv 5-10 minutter før samtalen til at samle tankerne om, hvordan du har det. KOM TIL STEDE. Forestil dig, at du sidder 5 minutter i venteværelset og ikke kan/skal lave andet end at vente. Det kan være svært at finde ro og fokus, hvis du kommer halsende ind lige fra noget andet.

Hav evt. nogle servietter klar. Der kan falde en tåre i ny og næ, når vi rammer noget, der gør ondt indeni.
Jeg synes gerne terapi må være noget LUKSURIØST, vi giver os selv. Selv om det er ofte svære følelser, der skal på bordet, er terapien en gave til dig selv. Så skab dig et rum, hvor du glæder dig. Måske tænd et stearinlys og lav en god kop kaffe eller hav et koldt glas vand klart ved din side. Hav ikke madvarer af nogen art, da det vil forstyrre for meget.

Når vores samtale er slut, kan du med fordel give dig selv lidt tid alene til at FORDØJE det hele. Planlæg det så du ikke skal haste ud af døren med det samme. Men giv dig selv mulighed for at gå en tur alene eller sammen med din partner. Måske har du overskud til at tale om samtalen med din partner. Måske har du brug for at være lidt alene først. Begge dele er ok og helt almindeligt. Uanset så forsøg at blive lidt i processen, før du haster videre med livet gang.

Jeg vil sørge for, at teknikken er på plads fra min side.

Jeg bruger som regel hovedtelefoner, da det giver mig en oplevelse af at være tættere på dig. Og have en bedre lyd. Og det sikrer dig imod, at der sidder andre i mit fysisk lokale, der kan høre vores samtale. Jeg sidder naturligvis altid helt alene! Det giver sig selv! Men alligevel.

Jeg vipper ligesom dig min skærm, så mit ansigt er så højt som muligt i billedet for at optimere den naturlige øjenkontakt.

 

Jeg skriver nogle noter på en blok undervejs. Præcis som ved en samtale i klinikken. Det er blot for at styrke min hukommelse og derved hjælpe dig bedst muligt.

Jeg glæder mig til at se dig.