10/10 2017

10/10 2017

 

Kender du det? At du ikke har tid til at modtage hjælp? Eller ikke kan overskue det. Eller ikke har lyst til det, fordi det rammer noget svært inden i dig.

 

Der kan være mange grunde til ikke at modtage hjælp, når man egentlig har brug for det. Rigtig ofte er vi ikke helt bevidste om, hvorfor vi ikke tager mod den hjælp, der er lige der foran os. En ven, der tilbyder et rundt hjul, mens vi kæmper videre med det firkantede hjul.

 

Vi kan blive så fokuserede på målet, at vi ikke får kigget op på den, der står ved siden af os.
Eller vi kan blive så flove over at bruge det firkantede hjul igen og igen, at vi dukker nakken og lader som ingenting.
Det kan være for svært for mange at erkende problemet eller nederlaget eller svagheden eller den manglende kompetence, eller hvad det nu måtte opfattes som hos dig, fordi det gør så ondt.

 

Men hvad nu, hvis det slet ikke er en svaghed at tage i mod hjælp?

 

Hvad nu, hvis det rent faktisk er en styrke at erkende dine grænser og en fantastisk bevidsthed om, at der findes andre, som har mere viden på lige dette område, end du har? En viden, som du kan bruge og blive stærkere/klogere/bedre til noget af.
Og at det, at tage i mod hjælpen, kan gøre noget godt for dig og dine nærmeste i fremtiden.

 

Hvad nu, hvis det rent faktisk er en styrke at tage i mod hjælpen eller vejledningen eller undervisningen.

 

Det handler om at stoppe op og løfte blikket. Se dig omkring. Vær ærlig overfor dig selv og dine nærmeste.

 

Hvad er det, vi har har gang i lige nu. Går det godt, med det her firkantede hjul, som vi er blevet så vant til at bruge. Eller er der faktisk andre muligheder. Og tør vi tage skridtet ud og ændre på tingenes tilstand?

 

Det er op til dig 🙂