Jeg faldt her på facebook over en video, der handlede om, at vi mennesker kommer til at fokusere på den lille fejl i den større mængde af korrekte svar. En mand skrev nogle regnestykker op på en tavle. Og det ene af dem var forkert, mens de andre var rigtige. Og alle de tilhørende bemærkede det forkerte svar og ikke alle de rigtige. Dem tog de for givet.
Det var måske en lidt klassisk sukkersød video, som jeg egentlig er træt af. Men der er noget sandhed i den. Jeg har tit bemærket, at de negative ting, der sker i vores liv, ofte kommer til at fylde meget mere end de positive ting. Altså at 3 negative fylder mere end 3 positive. At 3 bekymringer fylder mere end 3 glædelige forventninger. At tre dårlige løbeture fylder mere end 3 gode løbeture. At et skænderi med kæresten eller børnene tager mere energi end den energi, der opstår af en dag uden skænderi. Og jeg kunne blive ved.
Jeg kan undre mig over hvorfor det er sådan. Og irritere mig over det. For det er da ikke retfærdigt! Det er ikke sådan det skal være!
Der findes gode forklaringer på, hvorfor det er sådan. Der er et element af overlevelsesmekanisme i det. At finde forhindringer og trusler, som er til fare for os, og som derfor skal fjernes. Dette er en basal proces i vores hjerner. Dertil kommer, at vi kan have lært det af vores nærmeste igennem opvæksten. Altså at det er en lillært adfærd, at være fejlfinder og tale om det dårlige, der sker. De er ofte mere spændende end at tale om gode nyheder. Og så ligger der noget jantelov henover det, idet at vi helst ikke må fremhæve os selv og vores succeser. Det kan få os til at fremstå som om vi er overlegne og selvglade.
Uanset, så har jeg et ønske om et ønske om at gøre modstand mod det. Gøre modstand mod det forhøjede fokus på de negative oplevelser.
For jeg ser, at ligesom det kan være et element i en helt almindelig livsførelse, så er det også ofte en del af børn og voksnes tendens til ængstelse og depression. Det forøgede fokus på de knap så gode oplevelser, kan være med til at danne en nedadgående spiral for nogle på en måde, så deres livskvalitet forringes. Så de ikke længere er i stand til at få øje på de gode ting, der også sker. At de overvældes af tristhed og fordrejede negative forventninger til sig selv, egne kompetencer, oplevelser. Og det præger relationen til andre mennesker, for hvem de også har negative forventninger. Derved kan der opstå depression og angst. Og dette sker hos både børn og voksne.
Jeg mærker også selv, at det er svært. Jeg mærker, at jeg nogle gange skal gøre noget ekstra aktivt for at kigge på og tale om det gode i en situation, frem for at bemærke det dårlige.
Eksempelvis var jeg til træning i aften og den første halve time var sjov og energisk, og jeg mærkede, at jeg smilede indeni. Den anden halvdel var knap så god. Instruktøren var lidt idéforladt og musikken var dårligere. Og bagefter i omklædningen tog jeg mig selv i at omtale den sidste halvdel af timen. Jeg kunne mærke, at den fyldte mere end den første halvdel gjorde. Hvorfor det? Det gjorde mig irriteret. Så jeg besluttede mig for at sige noget om den første halvdel. At præge min hjerne til at huske, hvad det var, jeg synes, var fedt ved den første halvdel. Og det virkede! Jeg kunne mærke irritationen begynde at forsvinde og glæden, jeg havde oplevet i starten af træningen vende tilbage.
Prøv det! Finde de ting, der er gode i din hverdag. Læg mærke til dem og omtal dem for de mennesker, du er sammen med. Lad dem få fylde. Lad det positive vinde 😊