19/1 2018

19/1 2018

 

Her er en udfordring til alle forældre i det danske land.

Denne weekend skal I rose jeres børn til skyerne!

 

ROS! ROS! ROS! ROS!

 

Giv den gas og fortæl dem om alle de ting, de gør rigtigt.

”Tak fordi du satte din tallerken hen. Dejligt, du svarede mig på mit spørgsmål. Hyggeligt at sidde her sammen med dig. Hvor er det en fin tegning. Sikke flotte varme farver. Hvor er det dejligt, at få kram af dig.”

Alt kan roses. Stort og småt.

 

Fortæl dem, hvor glade I er for dem. Hvor dejligt, det er at være sammen med dem.

 

Fortæl dem, hvor gode de er til et eller andet. Hvilke evner de har. Og ikke mindst hvor gode de er til at prøve og øve sig, når de skal noget nyt.

 

Vær opmærksom på at give ren ros.

IKKE FORURENET ROS!

 

Forurenet ros er, når vi sætter en situation i forhold til en anden. Altså roser børnene for at gøre noget rigtigt, modsat sidste gang, hvor de gjorde det forkert.

Ex.: Sikke en dejlig morgen, vi har i dag. Meget bedre end i går, hvor du ikke ville hjælpe med at dække bord, og vi kom helt op at skændes. Kan du se, at i dag er meget bedre. Når vi hjælper hinanden, så går det hele meget bedre. Kan du se det?

På den måde får vi signaleret både ren ros og kritik på samme tid. Det er forvirrende. Forvirrende for barnet. Og de negative følelser har det med at fylde mere end de positive. Derved drukner dit budskab om at rose barnets adfærd den aktuelle dag.

 

Dit barn lærer ved den rene ros! Ikke ved sammenligningen med den dårlige situation.

 

REN ROS!

SÅ TAG UDFORDRINGEN OP.

GIV DIT BARN EN MASSE ROS OG ANERKENDELSE OG KNUS OG KRAM HELE WEEKENDEN. LAD DEM SVÆLGE I DET I 3 DAGE!

 

Gad vide, hvilken forandring, du mærker for din familie, når du fokuserer på den rene ros.

Mit bud er flere smil 😊