Maiken Lund

Psykolog Maiken Lund

Jeg er så glad for og ydmyg over, at der findes så mange fantastiske mennesker derude, som vil kæmpe og give en ekstra hånd for at skabe eller genskabe den familie og det parforhold, de allermest går og drømmer om.

At der findes så mange mennesker, som tager sig selv alvorligt nok til at kigge på hinanden og tage beslutningen om at starte et forløb hos mig.

Vi ved fra forskningen, at de lykkeligste par, er dem, der tager kampen op mod de udfordringer, de møder. At de lykkeligste par er dem, der tør gå til hinanden med det, der berør dem – og så fixe det sammen!

Jeg har arbejdet med familier og par, siden jeg blev færdiguddannet i 2004. I starten primært med børnene og nu udelukkende med voksne – individuelt og i parterapi.

Jeg er en af de eneste psykologer i Viborg, som udover psykologuddannelsen også har professionel uddannelse inden for parterapi. Jeg mener ikke, parterapi bare er noget, man udfører, fordi man er psykolog eller terapeut. Det er et håndværk i sig selv. Og det kræver en uddannelse.

Jeg har valgt at gå med den retning, der hedder EmotionsFokuseret Terapi. Det giver så meget mening for mig at arbejde med EFT til par. Det er en metode, der fokuserer på det nuværende øjeblik med den relation, du står i ved at koble den sammen med de grundsten af følelsesmæssige erfaringer, du står på i dit liv. Det handler om at genfinde tilknytning og tryghed ved hinanden. Om at kigge på den kommunikation, der er med til at skabe konflikter og skænderier.

Et forløb med parterapi kan være det, der hjælper partnerne med at blive sammen. Eller med at gå fra hinanden på en god måde.

Privat bor jeg i Viborg med min mand og vores 3 fælles børn samt min bonusdatter.

Vil du gerne vide mere?

Du er velkommen til at skrive til mig her: