Dette er et levende skriv om mit liv som selvstændig psykolog og som mor til vores 4 børn og som kone til min mand og som kvinde i 40érne.
Det er lidt som en dagbog eller et on-going blogindlæg om, hvad der rør sig i mit liv.
Følge gerne med på facebook, hvor det hele spiller sig ud, og du kan få det nyeste med.
https://www.facebook.com/maikenlund.dk/
Kender du til BEKYMRINGSTID?
Jeg vil gerne forklare dig, hvad det betyder at have en bekymringstid. For det er en meget simpel teknik, som mange børn (og voksne) har gavn af. Det er de børn, jeg møder hver dag i klinikken, som føler sig fanget af de mange tanker, der flyver rundt i deres hoved. Det er som om, der aldrig er ro, kan de sige.
Jeg er i dag igen blevet opmærksom på en rigtig vigtig detalje ved at skabe struktur og forudsigelighed med skemaer og regler.
DET SKAL GIVE MENING.
For det første er det er yderst vigtigt at understrege, når I hjemme i familierne laver regler for ipad og pligter og støvsugning for både børn og voksne…
Når børn viser utryghed.
Der kommer ofte et tidspunkt i børns liv omkring de 3-4 år, hvor de begynder at udvise bekymring for at gå ind i et mørkt rum og beder om en voksen til at tænde lyset. Eller de vil ikke længere gå på toilettet alene. Eller lege alene på værelset. Eller de vil sidde helt tæt under aftensmaden.
Her er en udfordring til alle forældre i det danske land.
Denne weekend skal I rose jeres børn til skyerne!
ROS! ROS! ROS! ROS!
Giv den gas og fortæl dem om alle de ting, de gør rigtigt.
”Tak fordi du satte din tallerken hen. Dejligt, du svarede mig på mit spørgsmål.
“Det virker jo ikke!”
En mor indrømmede for mig, at hun havde siddet ved sidste samtale og nikket pænt, mens hun havde tænkt, “Ja, ja, det er meget fint, det du siger Maiken. Men det kommer ikke til at virke”.
Det vi talte om, var hvordan hun sammen med sin datter kunne få en mere rolig morgen…
Klienter har i gennemsnit haft 4 samtaler i 2017. Er dit psykiske helbred knap 4000kr værd?
Hvad kan du få for 4000kr?
En ipad
En lille rejse for 1 person.
En røremaskine
Et års fritidsaktiviteter for 1 barn.
MANIFEST FOR BØRNEFAMILIER
Som selvstændig bliver jeg i tiden bombarderet med emails og opslag om, at jeg skal lave et manifest for min virksomhed. Et manifest, tænkte jeg så. Jo ser du det er et nyt ord for en plan. En årsplan vel at mærke.
Sådan en årsplan skal handle om, hvad jeg gerne vil have min virksomhed skal lave …
Om at give slip!
Jeg har for nyligt hørt en historie om, hvordan man fanger aber et sted i Indien.
En historie, som gjorde indtryk på mig.
En historie, som vi kan bruge til at finde ud af, hvor vi selv føler os fanget og låst i vores handlemuligheder.
”Jeg tør ikke lægge mig til at sove.
Hvad nu, hvis der sker noget?
Hvad nu hvis nogen skriver til mig, og jeg ikke ser det før om morgenen?”
– Udtalelse fra en teenager –
Jeg ved, det er en gammel sang efterhånden. Den her med, at børn får mobiltelefon tidligere og tidligere.
Min datter tør ikke komme i skole alene.
Min mor er syg af uhelbredelig kræft.
Min nabo døde sidste år i et trafikuheld.
Jeg er lige blevet fyret fra mit job gennem mange år.
Min veninde fik et handikappet barn i sidste uge.
Det er ok.
Det er helt ok. Bare tag det roligt, for det er helt ok.
(Pause).
Sådan kan man godt have det engang i mellem.
(pause)
Jeg kan godt se, du ikke har det så godt lige nu.
Kender du det? At du ikke har tid til at modtage hjælp? Eller ikke kan overskue det. Eller ikke har lyst til det, fordi det rammer noget svært inden i dig.
Der kan være mange grunde til ikke at modtage hjælp, når man egentlig har brug for det. Rigtig ofte er vi ikke helt bevidste om, hvorfor vi ikke tager mod den hjælp, der er lige der foran os.
I denne uge er jeg på overvældende vis blevet mødt fra flere kanter af forældre, der oplever, at deres børn, som lige er begyndt i 0.kl. græder i skolen. De er kede af det og utrygge ved aflevering, eller måske i løbet af hele dagen.
Disse forældre føler sig hjælpeløse over en situation, de ikke er vant til, og som de ikke føler, de får hjælp til.
Jeg mødte i dag en bekendt, som mormor til 9 børn. Jeg er som bekendt mor til 3, som jeg har født og bonusmor til en. At det hedder ”bonusmor” er i øvrigt hendes valg. Hun synes, det lød mærkelig kunstig og umenneskeligt med papmor og en stedmor er ond. Men ”bonus” derimod, det var lige, hvad det var. En meget sød bemærkning fra en 7-årig pige, der varmede mit hjerte.
Har du haft en god weekend?
Det har jeg!
Jeg har været på tur med min mand. Bare ham og jeg i det meste af tre dage. Hotel, middag, biograf, samtaler, der ikke bliver afbrudt, morgenmaden serveret i lækre omgivelser, gåtur med nye opdagelser.
Jeg faldt her på facebook over en video, der handlede om, at vi mennesker kommer til at fokusere på den lille fejl i den større mængde af korrekte svar. En mand skrev nogle regnestykker op på en tavle. Og det ene af dem var forkert, mens de andre var rigtige. Og alle de tilhørende bemærkede det forkerte svar og ikke alle de rigtige.
Perfektionisme
Jeg har taget en beslutning i denne uge. En beslutning om at være perfektionistisk.
Jeps!
Jeg vil søge perfektionisme i så mange gøremål, som jeg kan i løbet af min dag.
Da jeg startede som selvstændig, tog jeg første skridt på en rejse, jeg ikke kendte endemålet på. Jeg trådte ud i intetheden og stolede på, at min intuition var rigtig, selvom det kildede mere end rigeligt i maven. Jeg kunne mærke en sikkerhed i mig selv på, at det her, det skulle nok blive godt.
Jeg er fornyligt igen blevet mødt med spørgsmålet om et problem er stort nok til behandling.
Det gør jeg ofte.
Møder folk, som er lidt i tvivl, om de skal kontakte en psykolog. Og problemet nu også bliver taget alvorligt. Om det er pengene værd. Hvad siger det om mig, hvis jeg går til psykolog. Hvad vil vennerne synes. Virker det?
Da nytårsfyrværkeriet begyndte sidst i december blev min 3-årige søn Benjamin meget bange.
Det er nu to måneder siden. Og nu er han endelig begyndt at falde i søvn alene igen.
“Lad mig fortælle dig, hvordan jeg fik min søn til at sove godt igen.”
Virkelig!
Jeg glemte hende. Fuldstændig! Hun var helt ude af mit sind, mens jeg stod foran skolen og småsludrede med et par andre mødre med sene arbejdstider eller igangværende barsel.
Jeg elsker at lave lister og sætte flueben.
Det giver en tilfredsstillelse at kunne se, hvad jeg har fået lavet og hvor langt jeg er nået! Nogen gange kan jeg finde på at lave en liste med tingene, jeg allerede har lavet bare for at får lov til at sætte fluebenet!! Skønt!! Ja, måske er det lidt fjollet.
